| Brugere online |
Gæster online: 3
Ingen medlemmer online
Antal medlemmer: 4618
Nyeste medlem: Hammer
|
|
 |
FAQ: Klubbens vedtægter |
 |
Hvordan er klubben sammensat?
§ 1
Klubbens navn er ”Peugeot Club Danmark”
§ 2
Klubbens hjemsted er den by hvor formanden er bosiddende
§ 3
Det er klubbens formål :
• at samle ejere af Peugeot’er i henhold til § 4, for gennem fællesmøder og arrangementer, at udbrede kendskab til og interesse for Peugeot’er.
• at afholde møder og kørselsmæssige arrangementer og konkurrencer, såvel af sportslig, teknisk som selskabelig art.
• at udsende informationer og nyheder af interesse for klubbens medlemmer.
• at indlede nationalt og internationalt samarbejde med andre Peugeot klubber og eventuelt andre mærke klubber.
§ 4
Peugeot’er af alle modeller og årgange, kan optages i klubben. I tvivls tilfælde afgør bestyrelsen om den aktuelle bil og dens ejer kan optages.
Er man interesseret i Peugeot kan man optages som passivt medlem. Som passivt medlem
bevarer man sit medlemsnummer, men modtager ikke materiale fra klubben.
Bestyrelsen kan beslutte at optage æresmedlemmer i klubben. Æresmedlemmer betaler
ikke kontingent, men modtager materiale fra klubben.
§ 5
Eksklusion i forbindelse med opførsel der giver klubben dårlig omtale, kan foretages af bestyrelsen.
Afgørelsen kan indankes på førstkommende generalforsamling.
Afhænder et medlem sin Peugeot, kan medlemskabet overgå til passivt medlemskab.
§ 6
Kontingentets størrelse fastlægges på generalforsamlingen. Kontingentet er et
årskontingent, som betales forud og dækker hele foreningens regnskabsår fra 1.
april til 31. marts.
• 1. april til 30. September, fuld kontingent pt. Kr. 325,-
Ved indmeldelse i nedenstående periode, betales delvis årskontingent:
• 1. Oktober til 31.Marts, pt. Kr. 150,-
Manglende kontingentbetaling medfører automatisk eksklusion.
Udmeldelse af klubben skal ske til klubbens bestyrelse.
Ingen medlemmer kan ved udmeldelse kræve deres forudbetalte kontingent eller
andel af foreningens formue udbetalt.
Kontingentet for passive medlemmer udgør 50% af et almindeligt årskontingent, og
dækker udelukkende administration af medlemsnummer
§ 7
Bestyrelsen består af 7 personer samt 2 suppleanter. Bestyrelsesmedlemmerne
sidder i en periode af 2 år. Bestyrelsen vælger formand og kasserer. I lige år
vælges 3 medlemmer samt 1 suppleant og ulige år vælges 4 medlemmer samt
1 suppleant.
Efter bestyrelsens eller generalforsamlingens ønske kan der nedsættes udvalg til
varetagelse af særskilte områder. Bestyrelsen er ansvarlig for udvalgenes arbejde.
§ 8
Bestyrelsen bliver konstitueret på et selvstændigt møde med periodestart
D. 15. September
§ 9
Generalforsamlingen afholdes i perioden 1.april til 15. september. Meddelelse om
afholdelse af generalforsamling, skal varsles senest 1 måned før.
Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte og stemmeberettigede og
kan alene ske på den ordinære generalforsamling. Som stemmeberettiget anses alle medlemmer, der på generalforsamlingen ikke er i restance med betaling af kontingent
og/eller gebyrer.
Et medlemsnummer giver en stemme. Passive medlemmer har ikke stemmeret.
Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter.
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning
3. Godkendelse af årsregnskab
4. Godkendelse af budget
5. Indkomne forslag
6. Valg af revisor
7. Eventuelt
Dagsorden skal være medlemmer i hænde senest 1 måned før. Indkomne forslag
skal være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
Regnskabet fremlægges på generalforsamlingen, godkendt og underskrevet af
Revisor
Der kan ikke stemmes om punkter, som alene er behandlet under eventuelt.
§ 10
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes på foranledning af bestyrelsesmedlemmerne, revisor eller på begæring fra mindst 25% af foreningens medlemmer i foreningen. Indkaldelsen skal ske skriftlig med mindst 14 dages varsel og skal indeholde redegørelse for de punkter der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling.
§ 11
Opløsning af klubben kan kun ske ved generalforsamlingsvedtagelse. Til vedtagelse af opløsning kræves tilstedeværelse af mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer og opløsning skal vedtages med 2/3 flertal.
Ved opløsning anvendes klubbens formue til velgørende formål som bestemmes af den afgående bestyrelse.
Revideret i henhold til generalforsamlingen D. 20 April 2002
|
|
|